Sådan laver du en Jordbærtønde!

Jordbærtønde5

Både fordi vi står overfor at skulle have lavet ny belægning under urbanhaven, og dermed bestemte os for at annullere jordbærbedet, men også fordi vi synes det kunne give god mening at få jordbærrene over i noget vertikalt, besluttede vi os for at lave et par jordbærtønder.

Faktisk er det ret så simpelt.

Jordbærtønde1

Vi skaffede et par plasttønder fra medicinalindustrien, hvis oprindelige funktion er opbevaring af vitaminpiller. Det kan diskuteres hvor kønne de er, med deres klare lego-blå farve, men tanken er jo at jordbærrene stort set ender med at dække tønden – FORHÅBENTLIG. Og så kostede de ingenting, udover transporten hjem. Vær obs på hvad tønden har været brugt til, inden du evt kaster dig ud i et lignende projekt, og rens den evt grundigt.

Vores geshäftige hjælper i gården borede huller med en særlig dims til at bore i plastik mv, og vi sleb kanterne med sandpapir. Vi borede både store og små huller, da vi har en skønsom blanding af skovjordbær, vilde jordbær og almindelige jordbærplanter, og de jo har forskellig størrelse.

Jordbærtønde2

Derefter forede vi tønderne med fiberdug, klipsede let foldningerne sammen. Fyldte bunden med kattegrus, to poser i hver, og så ellers jord hele vejen op.

Dernæst blev der skåret og klippet et kryds i fiberdugen igennem hullerne, og planterne blev sat i hullerne. Vær obs på at jordbærplanter der rykkes fra ét voksested til ét andet, ikke må plantes dybere end de stod. Endelig blev der sat jordbær i toppen af hver tønde også, sådan at der ikke var bar jord, og for at det vitterlig kommer til at ligne en hel jordbærsøjle!

Jordbærtønde3

Jordbærtønde4

Projektet kræver selvsagt en del planter, men har du jordbær i haven i forvejen, så sætter de jo en del afstikkere som du snildt kan sikre dig gror videre, ved at stikke stænglerne i jorden, evt med hjælp fra en lille øsken lavet af opbindings-ståltråd. Ellers spørg evt en haveejer om du må få nogle planter, mange har dem i hobetal.

Når tønden skal vandes, er det vigtigt at vande fra siden, og ikke spule for hårdt, sådan at jorden ryger ud.

Vi glæder os sådan til at sætte dem på den plads de skal stå henover sommeren! Og endnu mere til at FORHÅBENTLIG at kunne plukke bær på livet løs!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s