Karse

Karse/DenUrbaneHave

Ja måske tænker du, at karse det er da sådan noget børnene sår i børnehaven i en afskåret mælkekarton med mere eller mindre ubehjælpsom bemaling på, og måske er det ikke noget du gør dig i derhjemme? Men hvorfor egentlig ikke?

Karse (lepidium) har et højt indhold af C-vitamin, og kan med dens skarpe senneps-agtige smag pifte smørrebrød op, kommes i salater, dressinger, sandwiches og saucer. Og så er der en særlig tid på året hvor karse ligesom hører sig til, og det er i påsken hvor den traditionelt står på en eller flere påskefrokoster. Det bedste ved karse er at såningen er så let, at ja, selv et barn kan finde ud af det på egen hånd, og ydermere at succesraten er så høj som den er!

På billedet har jeg valgt at så den i tomme æggeskaller, en dekoration i sig selv og i tråd med påskens mest populære spise. Man kan så karse i nær sagt hvad som helst, blot overfladen kan tåle at blive vandet lidt. Måske har I, i familien en særlig karse genstand? Forleden hørte jeg om en karse-gris (?) f eks. Her får du nogle idéer til hvad du kan så karse i: snapse,- eller avecglas, æggebægre, små skåle, æggebakker, små lave vaser eller måske i en fin gammel kop. Alle fine sager at have stående på det dækkede bord, men også i køkkenets windowfarm.

Hvis du vil så karse i en tom æggeskal som jeg har gjort det, så skyl æggeskallen grundigt med varmt vand og lad den dryppe af. Pil evt lidt mere af skallen af, og fyld den op med vat. Vand vattet en smule. Kom evt mere vat i, det skal gå op til kanten. Drys nu karsefrø i et lag, og vand det indimellem. Karsen må ikke stå i vand, men skal være fugtig. Den holder sig frisk i æggeskallen i en uges tid. Ellers kan du så karsen på en tallerken, og når den er klar, så tage af i små totter og komme dem ned i æggeskallen når den skal på påskebordet.

2 thoughts on “Karse

  1. Det ser ret nuttet ud at så i æggeskallen 🙂 Karse er bare godt ! Karse “redder” mig gennem vinterens længsel efter at få noget til at gro- karse kan gro godt indendøre 🙂 Jeg sår den også på friland om sommeren og det giver en helt anden smag og udseende, så karse er godt 🙂

    • Helt enig, Miri, det giver netop én fornemmelsen af at dyrke noget, når man længes sådan efter at få jord under neglene!
      Tænker at vi da også skal forsøge os med at så det i én af plantekasserne, tak for at minde mig om den mulighed.
      Blomstrer den så egentlig?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s